Lene er ikke blufærdig, og folk må gerne kigge, men hun synes nu alligevel, at det er rart at kunne lukke af. ”Vi har bad i kælderen, og når jeg løber til og fra, har jeg tit tænkt; Åh nej, nu kommer bussen, eller bare hundelufteren ikke kigger lige nu”, griner Lene.
Gardinerne gør det nemmere for familien i hverdagen, og nu skal Lene ikke længere tænke over, om hun har husket morgenkåben. Hvis Lene eller pigerne laver gymnastik eller anden hjemmetræning i stuen, behøver de heller ikke tænke over, om det mon ser sjovt ud udefra – de kan bare køre gardinerne op og få privatliv.