Den nordiske indretning kræver velovervejede farve- og materialevalg, der trækker naturen ind og giver ro. Naturen virker afstressende, og det kan du udnytte ved eksempelvis at vælge gardiner i naturlige materialer, møbler i træ eller flet af bambus.
Du kan blandt andet vælge stofgardiner i hør, uld eller modal, der har et naturligt og blødt fald, som virker afslappende for indretningen og for øjet.
Et andet plus ved at indrette med naturlige farver og materialer er, at inspirationen aldrig går af mode. Du frigøres fra at følge trends, der kun er moderne én sæson, og på den måde er en naturlig indretning også mere langtidsholdbar.