Husk gardinerne, når du flytter

  • Tips, Velvære

Gardinerne havde stor betydning for, at Charlotte og Kia og deres familier hurtigt kunne falde til i deres nye hjem. Begge familier valgte nemlig at prioritere gardiner i flytte- og byggebudgettet, og det har de været glade for. Få tips til at vælge gardiner til et nyt hjem, og lad dig inspirere af Charlottes og Kias gardinløsninger.

”Gardinerne betød, at vi ret hurtigt kunne føle os hjemme i det nye hus, og de gør overordnet, at vi kan skabe en stemning og hygge.”

– Kia Allentoft Jørgensen

Duette® gardinet skærmer for privatlivet og giver Kias køkken et soft touch. Duette® gardinet skærmer for privatlivet og giver Kias køkken et soft touch.

4 tips til at vælge de rigtige gardiner

Gardiner er med til at give dit hjem et færdigt udtryk og en følelse af hygge og tryghed, og det kan være rart, når du pludselig står i et nyt hjem, som endnu ikke føles som dit eget.

Det kan virke som et stort projekt at vælge gardiner til et helt hus, inden du er flyttet ind. Her får du tips, som hjælper dig med at vælge de rigtige gardiner:

1. Skriv dine behov ned rum for rum - både de praktiske og visuelle.

2. Overvej hvilke gardiner, der passer til din indretningsstil – Du kan eventuelt samle inspiration i boligblade, på Pinterest eller løsninger, du har set hos andre.

3. Besøg et showroom, hvor du kan opleve, mærke og prøve forskellige gardinløsninger og blive vejledt af en gardinekspert.

4. Overvej om du ønsker motorisering af dine gardiner.

Silhouette® gardinerne leverer både dagslys og afskærmning på samme tid hjemme hos Charlotte. Silhouette® gardinerne leverer både dagslys og afskærmning på samme tid hjemme hos Charlotte.

”Vi bor i et nybygget kvarter, så ud til vejen er der ikke så meget bevoksning. Derfor har jeg valgt gardiner, der også kan placeres midt på vinduet, så noget af vinduet står frit. På den måde får vi afskærmning, uden at det stjæler lyset.”

– Charlotte Velling Møller

Tag udgangspunkt i dine behov

Når du skal vælge gardiner til dit nye hjem, er det vigtigt, du overvejer, hvilke behov du har til gardinernes funktion i forskellige rum. I soveværelserne er mørklægning vigtigt, for at sikre den gode nattesøvn, på badeværelset skal gardinerne værne om privatlivet, mens gardinerne i stuen skal skabe en hyggelig og afslappet stemning.

Både Charlotte og Kia bor i nybyggede kvarterer, hvor hække endnu ikke er vokset op. Den manglende bevoksning kombineret med hjemmets store vinduespartier skaber et behov for afskærmning – uden at lukke sig helt inde bag nedrullede gardiner.

LÆS OGSÅ: Gardiner til nybyggeri – Hvad skal du vælge? >

Fleksibelt Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up. Fleksibelt Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up.
Der er lagt op til god søvn med mørklæggende Duette® gardiner i teenageværelset. Der er lagt op til god søvn med mørklæggende Duette® gardiner i teenageværelset.

Skab en rød tråd i indretningen med gardinerne

Da Charlotte skulle vælge gardiner til sit nye hjem, var det vigtigt, at stilen gik igen gennem huset og ikke var for iøjnefaldende. Gardinerne skulle falde i hak med den øvrige indretning og have et blødt udtryk. Hun har skabt en rød tråd med Silhouette® gardiner i køkkenet og stuen og tætvævede eller mørklæggende Duette® gardiner i hjemmets øvrige rum.

Når du skal vælge gardiner, er der flere ting at tage stilling til: model, tæthed, størrelse og farve. Hvert element har noget at sige i forhold til helhedsudtrykket. Et godt råd er derfor, at du laver et moodboard over din indretning, så du nemmere kan visualisere den røde tråd i hjemmet, som gardinerne skal matche.

Automatiseret Silhouette® gardin i køkkenets panoramavindue hjemme hos Charlotte. Automatiseret Silhouette® gardin i køkkenets panoramavindue hjemme hos Charlotte.
Automatiseret Silhouette® gardin som bl.a. styres med Pebble® fjernbetjening.

”Det er mange penge, når man skal købe gardiner til et helt hus… Men mit bedste råd er, at du ikke skal gå på kompromis.”

– Kia Allentoft Jørgensen

Vælg kompromisser med omhu

Når du skal have gardiner til alle vinduer, kan det hurtigt løbe op i et større beløb. Både Kia og Charlotte overvejede derfor, om de skulle spare PowerView® Automation væk.

I dag er begge dog enige om, at noget af det, de er mest glade for ved deres gardiner, er, at de er motoriserede. Ved et tryk på en knap ruller de intelligente PowerView® gardiner op eller ned og skaber de optimale forhold efter tiden på døgnet. Det giver dem en større glæde ved gardinerne, som de bruger både morgen, aften og midt på dagen.

For Kia giver de intelligente gardiner også en tryghed, når de ikke er hjemme. Derudover fortæller hun, at en uforudset fordel ved PowerView® Automation er, at selv børnene nu husker at rulle gardinerne fra om morgenen, fordi det pludselig er blevet sjovt.

Mørklæggende Duette® gardin med PowerView® automatisering i børneværelset. Mørklæggende Duette® gardin med PowerView® automatisering i børneværelset.
Det er muligt at skærme delvist, lukke helt for eller lade vinduet stå frit – du har alle muligheder med Duette® Top Down/Bottom Up. Det er muligt at skærme delvist, lukke helt for eller lade vinduet stå frit – du har alle muligheder med Duette® Top Down/Bottom Up.

Sæt penge af til gardiner i flyttebudgettet

Prisen på gardiner til boligen afhænger af faktorer som antal, størrelse, model og om de er med PowerView® Automation eller ej. Du kan få en idé om, hvilket budget du skal sætte af til gardiner i de to priseksempler fra Charlottes og Kias hjem:

| Charlottes hus: 174 m2 beboelse og 9 m2 klinik

Charlotte har valgt Duette® i hjemmets tre soveværelser, bryggers, klinik og to badeværelser. I stuen og køkkenet har hun valgt Silhouette®. Gardinerne i soveværelserne og stuen er med PowerView® Automation.

Budget ca. 90.000 DKK

| Kias hjem: 207 m2 beboelse og 65 m2 i garage og værksted

Kia har valgt Duette® med PowerView® Automation i alle rum undtagen kontoret, som har et 3,5 meter langt gulv-til-loft stofgardin.

Budget ca. 110.000 DKK

Lange, bølgende stofgardiner emmer af luksus og giver hjemmet en afslappende og hyggelig stemning.

Stofgardinet giver noget ekstra til husets hjerte

Hjemme hos Kia har familien valgt Duette® gardiner i alle rum med undtagelse af kontoret, som har et gulv-til-loft stofgardin. Det blev et valg, som havde en overraskende effekt, da det kom op:

”Særligt stofgardinet i mit kontor giver lige noget ekstra – faktisk til hele husets hjerte. Selvom det bare er et gardin, giver det en helt speciel hygge, og da det kom op, skete der også noget med akustikken inde på mit kontor”, fortæller Kia.

De lange stofgardiner har en særlig evne til at skabe en stemning og fuldende udtrykket i et hjem. Du kan vælge fra et stort udvalg af modeller, farver, materialer, tætheder og opsætningsmuligheder.

LÆS OGSÅ: Få akustisk velvære i hjemmet >

Hold sommervarmen i stik med Silhouette® gardiner

Silhouette® gardinerne er noget af det, Charlotte er gladest for. Gardinet har justerbare tekstillameller, der filtrerer skarpt lys og efterlader et smukt lysindfald i rummet. I de varme sommermåneder holder gardinerne varmen ude, så stuen er til at opholde sig i.

”De er smarte, fordi jeg kan vælge om lamellerne skal være åbne, så lyset strømmer ind eller lukkede, så de skærmer. Så selvom jeg har rullet gardinerne for, føles det stadig som om, der er åbent ud til”, fortæller Charlotte om sine Silhouette® gardiner.

LÆS OGSÅ: Indret dig til bedre dagslys og mere velvære >

Silhouette® gardiner udnytter dagslyset. Du indstiller selv vinklen på tekstillamellerne og kan derved styre, hvor meget de skærmer. Silhouette® gardiner udnytter dagslyset. Du indstiller selv vinklen på tekstillamellerne og kan derved styre, hvor meget de skærmer.

Få mere inspiration

Er du på udkig efter viden og flere gode råd om nye gardiner, eller vil du blive klogere på indretning, der skaber velvære, har vi samlet en masse inspiration til dig. På vores blog finder du både tips, historier og guides til indretning og gardiner.

Lad os hjælpe dig

Kom godt fra start, og få hjælp til at vælge de perfekte gardiner til dit nye hjem med hjælp fra Luxaflex® gardineksperter.